Drømmer du om at få bygget en carport med skur til dit hus? Det kan virke uoverskueligt at skulle betale mange penge for at få det bygget – især når det faktisk ikke er særlig svært at skulle bygge det selv. Med denne guide vil du blive taget igennem de forskellige skridt og overvejelser fra byggeprocessen, der er nødvendige at tænke over, inden du går i gang med at bygge.

Første skridt: Hvor stort skal det være?

Den ønskede og mulige størrelse på carporten og skuret er vigtigt at tænke over så tidligt som muligt i byggeprocessen. Du skal gerne gøre dig nogle tanker om, hvor mange biler, der skal være plads til i carporten. Og du skal også gerne tænke over, hvad der skal være i skuret. Lav en inventarliste af alle dine haveredskaber, cykler og lign. Tag nogle mål og skab dig et overblik. Sådan vil du nogenlunde kunne finde ud af, hvor meget plads du skal bruge til projektet.

Andet skridt: Skal det være fritstående eller tilbygning?

Når du ved nogenlunde, hvor stor din carport med skur skal være, så skal du spørge dig selv, om det skal være en fritstående carport eller en tilbygning til dit hus. Det kommer meget an på, hvordan din grund er bygget op ­– altså hvor meget plads der er ved siden af huset, hvor din indkørsel er, og om området er nogenlunde plant osv.

Det handler naturligvis også, om hvad du synes er pænest og nemmest. Hvis du har god plads ved din indkørsel, så er det naturligvis det mest oplagte sted at bygge carporten. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at flytte indkørslen for at gøre plads til carporten. Det er dog et større projekt.

Tredje skridt: Hvilke materialer skal det bygges af?

I denne del af byggeprocessen er det valget af materialer, der skal tænkes over. Du kan enten vælge at bygge din carport af stål eller af træ. Når du skal vælge imellem stål eller træ, så handler det både om udseende, pris, sværhedsgrad og brandsikkerhed.

I forhold til udseende så er det naturligvis objektivt, om det er stål eller træ, der er flottest. Du kan med fordel se på, hvad der bedst vil passe til dit hjem, når du skal udvælge materiale ud fra udseende.

Når det kommer til prisen, så er det billigere af bygge din carport af træ. Du kan nemlig bare nøjes med at købe trælast, hvilket ikke er så dyrt. Træ har også den fordel, at det er nemmere at arbejde med end stål.

Med den rigtige guide, kan du dog sagtens bygge en stålcarport med skur selv. Med stålcarporten har du nemlig den store fordel, at den er mere brandsikker.

Læg gerne et budget, så du ved, hvor meget du har at gøre godt med til dit byggeprojekt. Herefter skal du gerne tænke over, hvem du har til at hjælpe dig – det kræver nemlig gerne mere end én til at bygge en carport.

Fjerde skridt: Skal det bygges fra bunden eller med samlesæt?

Denne overvejelse bør også komme an på, om du har mulighed for at få hjælp til at bygge din carport. Du kan nemlig vælge om, du skal bygge det fra bunden eller købe et samlesæt. Når du køber et samlesæt, så vil du få en brugsanvisning med i købet og alle materialerne. Hvis det f.eks. er en træcarport med skur, som du skal bygge, så får du alt træet skåret til den rigtige størrelse og alle skruer og søm og hvad du ellers skal bruge. Samlesættet er en nemmere og hurtige løsning, når du skal bygge en carport med skur. Du har dog mindre frihed til at vælge, præcist hvordan din carport skal se ud.

Når du bygger fra bunden, har du mulighed for at gøre projektet mere personligt og prioritere det, som du gerne vil prioritere. Det kan også blive billigere for dig at bygge fra bunden, hvis du bruger tid på at finde materialerne billigt. Det er dog mere tidskrævende.

Femte skridt: Påbegynd din carport med skur byg-selv-opgave

Når du har gjort dig alle overvejelserne, og føler at du er klar til at bygge din carport, så handler det egentlig bare om at komme i gang. Sæt god tid af til projektet, da det ofte tager længere tid, end du tror. Sørg for at planlægge byggeprojektet efter vejret og pas på materialerne, hvis det skulle komme til at regne – især hvis du bygger carporten med skur af træ.