Dette indhold er sponsoreret 

At bygge et hus selv er for mange en stor drøm. Man kan få alle ønsker, alle ideer og alle behov lagt i ét og samme hus. Det betyder imidlertid ikke, at du selv skal stå for selve byggeriet og alle de juridiske aspekter – selvbyg er i lige så høj grad et udtryk for, at man selv kan bestemme, hvordan huset skal se ud, og hvor meget det skal koste.

Derfor vælger de fleste at hyre folk udefra til at hjælpe med det store arbejde det er, at bygge et hus. Her får du tre samarbejdspartnere, som er nødvendige, når du bygger selv. 

Den tekniske rådgiver 

En teknisk rådgiver sørger for, at dine idéer kan blive til virkelighed på den måde, som både er kvalitetsbevidst og i overensstemmelse med lovgivningen. Her beskrives og tegnes det ønskede hus, der foretages statiske beregninger over de bærende konstruktioner og der sikres, at emner som brandsikkerhed og energi er, som det skal være. Den tekniske rådgiver fører desuden tilsyn med entreprenørerne, når det endelige bygger går i gang. 

Her kan du med fordel vælge en statiker, som også er certificeret brandrådgiver, da de både tager hånd om konstruktionsberegninger, byggetilladelser og desuden er eksperter inden for brandsikkerhed i alle husets aspekter. Brandsikring er et af husets vigtigste aspekter, som man ofte kan glemme, når man laver sine grundtegninger hjemme i stuen.

Entreprenøren 

Entreprenøren er den person, der står for selve byggeriet. Det kan være en enkelt person eller et firma. Deres job er simpelthen at opsætte det ønskede hus på baggrund af de tegninger og beskrivelser, den tekniske rådgiver har lavet. Entreprenøren laver desuden selv dokumenter på det kommende byggeri, så du kan være sikker på, at alle aspekter af byggeriet er inkluderet. Det er også her, det blandt andet kan ses, hvor længe processen vil vare, og hvordan betalingen foregår. 

Advokaten 

Det er alpha og omega, at der er sty på de juridiske aspekter, når man bygger et hus. Listen over love på området er lang, og advokaten sikrer, at disse bliver overholdt i de udspil både den tekniske rådgiver og entreprenøren kommer med. Desuden er advokaten også med inde over de kontrakter, der laves til de andre samarbejdspartnere og sikrer, at betalingsbetingelserne er i orden. Endelig vil advokaten også kunne træde ind under selve byggeprocessen, hvis der skulle opstå problemer, og ligeledes være med til 1- og 5-års gennemgang af huset, når det står færdigt. Det er rigtig rart ikke at stå med juraen selv, både når der skal underskrives kontrakter og i tilfælde af problemer undervejs. Her har advokaten bare en juridisk magt, som man ikke selv har som enkeltperson.